Go Back

Baileys cheesecake brownies

Ret: Dessert
Søgeord: kage
Udskriv

Udstyr

  • En bradepande str. 22 x 32 cm

DU SKAL BRUGE

Cheesecake dej

  • 400 g flødeost, evt. philadelphia, stuetemperatur
  • 100 g sukker
  • 30 g æggeblomme
  • 3 spsk Baileys
  • 3 spsk hvedemel

Brownie dej

  • 100 g smør
  • 170 g hakket mørk chokolade
  • 3 æg
  • 150 g sukker
  • 160 g brun farin
  • 1 1/2 tsk vaniljesukker
  • 80 g Baileys
  • 1/2 tsk salt
  • 140 g hvedemel
  • 3 spsk kakaopulver

Sådan gør du

  • Stil ovnen på 175 grader C. Smør en bradepande med smør eller beklæd med bagepapir.

Cheesecake dej

  • Hæld flødeosten i en skål og pisk den sammen med sukker, æggeblomme, Baileys og hvedemel indtil en jævn dej. Stil den til side og lav browniedejen klar.

Brownie dej

  • Smelt smør i microbølgeovn, eller i en gryde ved lav varme. Tilsæt den hakkede chokolade og rør indtil chokoladen er smeltet. Hvis chokoladen ikke er helt smeltet, kan du stille skålen med chokolade og smør i microbølgeovn i 20 sekunder.
  • Pisk æg, sukker, brun farin, vaniljesukker, Baileys og salt til en jævn dej. Tilsæt chokolade smør blandingen og pisk indtil det er blandet godt.
  • Vend hvedemel og kakaopulver forsigtigt i dejen.
  • Tag ca. 100 ml af brownie dejen og stil til side til senere.

Samling af cheesecake dej og brownie dej

  • Hæld browniedejen på bunden af bradepanden. Hæld cheesecake dejen ovenpå, og smør den jævnt ud over browniedejen.
  • Stil skålen med 100 ml af browniedejen i microbølgeovnen i ca. 15 sekunder, så den bliver mere flydende. Med en ske hælder du ca. 8 klumper af browniedejen ovenpå kagen. Skær igennem kagedejen i cirkler med en kniv. så du får et fint mønster i kagen.
  • Bag kagen i ovnen i 40-45 minutter, indtil den har sat sig i midten og er brun rundt om i kanten. Lad kagen køle af i minimum 30 minutter inden servering. Velbekomme!
Har du prøvet min opskrift?Jeg er meget spændt på at se dine kreationer. Nævn mig med @diyfoodblog eller brug mit tag #diyfoodblog!