Go Back
Citrontærte opskrift

CITRONTÆRTE

Ret: Dessert
Udskriv

Udstyr

  • Tærteform

DU SKAL BRUGE

Bunde, 2 stk.

  • 200 g smør, stuetemperatur
  • 300 g hvedemel
  • 100 g flormelis
  • 1 æg stuetemperatur
  • 1/2 vaniljestang, korn deraf

Creme

  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 150 g sukker
  • 150 ml citronsaft (3-4 citroner)
  • 15 g majsstivelse
  • 2 citroner, kun skal
  • 50 g smør, stuetemperatur

Marengs

  • 100 ml pasteuriserede æggehvider
  • 200 g flormelis
  • en lille knivspids salt
  • 1/2 tsk citronsaft

Sådan gør du

Bunde

  • Pisk smør og flormelis i en skål, indtil det er hvidt og luftigt. Tilsæt æg og vaniljekorn og pisk det godt. Sigt melet ned i og vend det i med en dejskraber.
  • Del dejen i to lige store dele. Tryk de to dele deje flade mellem husholdningsfilm eller i en frysepose, hver for sig, og sæt dem på frost. Når de er gennemkolde æltes den ene dej hurtigt igennem, trykkes flad igen og lægges på køl igen i et par minutter. Den anden dej gemmer du i fryseren til en anden god gang.
    Rul herefter dejen ud og kom den i en tærteform. Tryk dejen godt ind til kanten, specielt for neden og prik bunden med en gaffel. Bag bunden ved 175 grader C til den er færdig.

Creme

  • Kom sukker, citronsaft og reven citronskal i en gryde. Kog det op, lad det trække i 5 minutter og sigt skallen fra. Pisk æg og æggeblommer i en gryde. Opløs majsstivelsen i lidt vand, og kom det ned til æggene. Rør den varme citronlage i, og varm det hele op til det tykner. Kog den igennem ved jævn varme og under omrøring. Lad cremen køle lidt, og rør smørret i, i små klatter. Kom cremen ovenpå den bagte tærtebund.

Marengs

  • Pisk æggehvider til let skum med flormelis, som tilsættes over et par gange sammen med en lille knivspids salt og 1/2 tsk citronsaft. Kom et lag ovenpå citrontærten og bag tærten i ovnen ved 200 grader C til marengsen har taget farve og er bagt. Lad tærten afkøle og velbekomme!
Har du prøvet min opskrift?Jeg er meget spændt på at se dine kreationer. Nævn mig med @diyfoodblog eller brug mit tag #diyfoodblog!