Dagens opskrift på bloggen er på ferskensuppe med rejer. En lidt en atypisk opskrift på min blog. Det er fordi jeg har meldt mig til en madbloggerudfordring for første gang. Temaet er nytårsmenuen, og jeg fik tildelt at lave en forret jeg synes passer til en nytårs menu. Det må jeg sige var en udfordring fordi jeg er ikke så vant til at lave forretter herhjemme. Og fordi jeg mest laver bageopskrifter til bloggen. Men jeg synes det er meget spændende at være med til denne madbloggerudfordring.
Jeg er meget kræsen når det kommer til forretter. Det er ikke de typiske forretter jeg kan lide, såsom røget fisk, sild eller kaviar. Så derfor faldt valget på denne suppe. Den er meget hurtig og utrolig nem at lave. Jeg har lavet denne ferskensuppe før til en nytårsmenu, og den var et kæmpe hit. Jeg fik suppen første gang hos en veninde og jeg måtte bare bede om opskriften (tak Josefina:-). Det er en rigtig velsmagende og mellemstærk suppe. Den søde fersken giver perfekt modspil til karry og chili.
Vi skal have denne suppe som forret, og til hovedret har jeg købt kronhjortsfilét. Det er første gang jeg laver noget med kronhjort, så det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har ikke fundet ud af hvad jeg skal lave til dessert endnu, men sikkert noget med chokolade.
Ellers må I have et rigtig godt Nytår! Og tak til alle der følger med bloggen :-) Jeg glæder mig rigtig meget til at blogge i 2016. Nu går jeg i gang med at finde desserten til vores nytårsmenu :-) Opskriften på ferskensuppe med rejer følger efter billederne.
- 2 spsk madolie
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk karry
- 1 tsk chilisauce eller tørret chili
- 1 dåse hakkede tomater
- 3 dl vand
- 1 stor dåse fersken
- 200 g rejer
- 1 tern hønsebouillion
- 1 tern fiskebouilllion (eller kun hønsebouillion)
- 250 ml fløde
- Hæld alting i en gryde, undtagen fersken og rejer. Lad suppen koge i 15 min. Skær fersken i små firkanter og hæld den i suppen sammen med saften fra dåsen. Rejerne varmes i suppen - den må ikke koge! Spis suppen med noget godt brød til. Velbekomme!