TRAFIKLYS MARENGS – TILLYKKE TIL ELIAS 4 ÅR!

Så er jeg endelig tilbage med et nyt indlæg. Der er sket meget de sidste uger. Jeg har bl.a. haft besøg af min mor og far i 14 dage, og der er blevet ryddet godt og grundigt op i køkken skuffer, værelser m.m. Og vi har hygget os i det sidste gode sensommervejr. Så har vi fejret Elias´ fødselsdag, min yngste søn, der blev 4 år 8. september. Fødselsdagen blev fejret i godt vejr, og selvfølgelig med hjemmebaget kager og boller, bagt af mig og min mor. Vi serverede bl.a. lagkage, kringle og trafiklys marengs som dagens opskrift er på.

Jeg så opskriften på marengs med m&m´s og tænkte at det er lige noget for børn. Opskriften er fra “den lille bog om m&m´s”. Jeg har også en bog om smarties og om skumfiduser, og jeg elsker disse små søde bøger. Opskrifterne i disse bøger er meget opfindsomme og tiføjer lidt twist til ellers almindelige opskrifter. 

Disse trafiklys marengs var meget populære til fødselsdagen, og jeg har lavet dem en gang før til børnene, og også der var de meget populære. Så et sikkert hit til børn, og nemt at lave. Se opskriften på trafiklys marengs efter billederne, og så nedenunder billederne er der nogle billeder fra selve fødselsdagen. Hip hip hurra og tillykke til Elias! :-) tiden går alt for stærkt.

opskriften på disse søde trafiklys marengs er på diyfoodblog nu! opskriften på disse søde trafiklys marengs er på diyfoodblog nu! opskriften på disse søde trafiklys marengs er på diyfoodblog nu! opskriften på disse søde trafiklys marengs er på diyfoodblog nu!

TRAFIKLYS MARENGS
Opskrift på ganske almindelige marengs med m&m´s
Write a review
Print
DU SKAL BRUGE
  1. 2 æggehvider
  2. 50 g sukker + lidt ekstra spsk
  3. 60 g flormelis
  4. 100 g m&m´s
  5. 1 tsk eddike
  6. citron
SÅDAN GØR DU
  1. Forvarm ovnen til 130 grader C.
  2. Smør din skål indvendig med en halv citron.
  3. Dine æggehvider skal have stuetemperatur. Pisk æggehvidene stive. Tilsæt en spsk sukker og pisk igen for at gøre dem ekstra stive. Tilsæt herefter sukker, flormelis og eddike og pisk videre i et minut.
  4. Fyld æggemassen i en sprøjtepose og tryk små aflange marengs ud på en bageplade med bagepapir.
  5. Læg 3 m&m´s på hver marengs og bag dem i ovnen i 1 time.
  6. Hvis marengsen efter 1 time i ovnen stadig ikke er tør, forlænges bagetiden så lang tid, det er nødvendigt (lad evt. ovndøren stå på klem, så fugten slipper ud).
NOTATER
  1. Jeg har tilføjet 1 tsk eddike til marengsen. Desuden smurte jeg køkken mixer skålen med citron indvendig, for at affedte skålen og derved give optimale forhold til marengsen.
Adapted from Den lille bog om m&m´s
Adapted from Den lille bog om m&m´s
http://www.diyfoodblog.com/
 Og så til billeder fra Elias´ fødselsdag: 

Kagemanden var som det eneste ikke hjemmebagt :-)

_MG_0615 _MG_0617

Der er konkurrence med snørebånd hvor børnene stillede sig op på række._MG_0635

Vi går en tur ned til kanondalen, Jonatan og søde Liva, kusinen leger._MG_0686

Der er flødebolle konkurrence, der går ud på at man kaster en bold på flødebollens tunge, og så skydes en flødebolle op i luften og man skal helst fange den og den kan så spises. Her prøver Jónatan med et kast._MG_0730

Kan du finde flødebollen, hint “i løs luft”?_MG_0731Lagkagen med lys. Lagkage er lavet med chokoladebunde og blåbærmousse i midten, med karamel buttercreme ovenpå og flødeskum._MG_0744

Der var lidt vind, så vi måtte bruge en stol hynde._MG_0759

Og så lykkedes det :-)_MG_0763

Judith en af mine søstre underholder med guitarspil og sætter børnene i gang med at spille forskellige “instrumenter”._MG_0768Børnene optræder med et nummer de har øvet på.

_MG_0788

Skriv en kommentar